· 5 min. læsetid

Legeterapi: hvorfor terapi ikke behøver at være svær

Et barn, der ikke vil tale om en svær oplevelse, leger den ofte igennem. Legeterapi bygger på netop det – sådan virker den, og det skal terapirummet kunne

Spørg et syvårigt barn, hvad der gjorde det bange, og du får som regel bare et skuldertræk. Giv det samme barn nogle figurer og et par klodser, og inden for ti minutter har det skræmmende fået en form, et sted og en slutning. Den forskel – mellem det, et barn kan sige, og det, barnet kan vise – er hele grundlaget for legeterapi.

Legeterapi er ikke en lettere udgave af »rigtig« terapi. Det er en metode, der bygger på, at børn bearbejder oplevelser gennem handling, længe før de kan bearbejde dem gennem samtale. Terapeuten sidder ikke over for barnet og stiller spørgsmål. Terapeuten sidder ved siden af og følger nøje med i, hvad der bliver bygget, væltet, gemt og reddet.

Hvad legeterapi giver barnet

En måde at sige det svære på

Legetøj lader barnet udtrykke følelser og begivenheder symbolsk, uden at det behøver at sætte navn på dem. En dukke kan være bange, så barnet ikke selv behøver at indrømme, at det er bange. Et tårn kan vælte og blive bygget op igen. Det er langt mindre skræmmende end et direkte spørgsmål – og for et barn, der endnu ikke har ord for sine egne følelser, er det ofte den eneste vej.

En relation, barnet selv vil have

Fordi leg er sjovt, ser barnet terapeuten som en legekammerat og ikke som en, der gennemfører en procedure. Den relation er ikke en rar bivirkning – den er selve forudsætningen for arbejdet. Et barn, der føler sig trygt, viser mere, prøver mere og kan rumme flere svære ting i en session.

En terapeut og et barn under en legesession

Sådan indretter du rummet

Et lille rum er nok

Et effektivt rum til legeterapi kræver ikke et stort lokale. Det afgørende er organiseringen: opbevaring, som barnet selv kan nå, så det kan vælge materialer på egen hånd, et frit gulvareal til bevægelse og et hjørne, der kan gøres roligt. Kasser og lave hylder gør mere for en session end kvadratmeter.

Hent elementer fra et indendørs legeland

Bløde modulelementer, tunneller, noget at klatre på – de bringer fysisk aktivitet ind i sessionen, og det tæller dobbelt. Det er godt for kroppen, og det giver barnet en legitim måde at komme af med spændinger på midt i et svært emne. En session, der kan skifte mellem at bygge, klatre og sidde stille, holder på et barn meget længere end en session ved et bord.

Teknikker, du møder

Rolleleg

At gå ind i en rolle lader barnet udtrykke følelser, det ellers ikke ville vedkende sig. At lege forælder, læge eller skurk er en tryg måde at afprøve reaktioner på i situationer, der er svære i virkeligheden – og at se, hvad der sker, når reaktionen ændrer sig.

Kreative aktiviteter og byggeri

At tegne, male og bygge gør indre tilstande håndgribelige. Det, barnet bygger, og hvordan det bagefter behandler sit bygværk, rummer information, som ingen samtale ville give. Især konstruktionsleg giver terapeuten noget at iagttage over tid: bliver konstruktionen højere, sikrere, mere lukket?

Historiefortælling

Terapeuten begynder en historie, og barnet fortsætter den. De fortællinger, børn finder på, ligger ofte tæt op ad deres egne bekymringer og håb, og når barnet gør en historie færdig, kan det give en svær situation en slutning – noget, virkeligheden endnu ikke har givet.

Forskellige aldre, forskellig leg

Små børn. Evnen til at udtrykke sig med ord er begrænset, så dukker, klodser og legesæt klarer det meste af arbejdet. Legen får barnet til at slappe af og sænker tærsklen for at udtrykke sig.

Teenagere. Mere strukturerede former – strategispil, rollespil – virker som regel bedre. De giver en ramme for at tale om social angst, samarbejde og problemløsning, uden at samtalen handler direkte om den unge selv.

Voksne. Sjældnere, men det bruges også: metaforiske kort, brætspil, kreative opgaver. For den, der har svært ved den direkte samtale, er det godt at have en omvej.

Sådan fortsætter du derhjemme

Et legehjørne

Et fast, sikkert hjørne med forskellige materialer – tegne- og malegrej, byggeklodser, figurer – fører arbejdet fra sessionen videre ind i hverdagen. Tre regler får det til at fungere:

  • Hold det frit for forstyrrelser og farer.
  • Fyld det med materialer til forskellige slags leg: kreativ leg, konstruktionsleg og fantasileg.
  • Lad barnet indrette det. Følelsen af ejerskab er en del af det, der gør hjørnet nyttigt.

Teknikker i hverdagens små øjeblikke

At tale gennem en hånddukke ved sengetid, finde på en historie sammen, lade barnet styre en leg – det er ikke terapi, men det bruger den samme mekanisme og holder forbindelsen åben mellem sessionerne.

Hvor de bløde klodser passer ind

Store magnetiske skumklodser er et nyttigt stykke udstyr i et terapirum, fordi de dækker flere behov på én gang: konstruktionsleg, et klatreredskab, en fysisk forhindring at overvinde og væggene i et roligt hjørne, når et barn har brug for at trække sig tilbage. Terapeuten indretter rummet efter barnet i stedet for at tilpasse barnet efter rummet.

Se sættene, eller læs, hvordan klodserne bruges i terapi.

Kort sagt

Legeterapi virker, fordi den møder børn dér, hvor de allerede er. Den kræver ikke, at barnet først oversætter sin oplevelse til de voksnes sprog, før der kan arbejdes med den. Giv børn et rum, de kan bevæge sig i, materialer, de kan forme, og en voksen, der ser på uden at styre – så vil de fleste vise dig, hvad der foregår, længe før de ville kunne fortælle det.

Think hard. Play soft.

JollyHeap er en polsk producent af store bløde magnetiske skumklodser. Siden 2015 har vi syet dem i hånden i Rzeplin ved Wrocław. I børnehaver og skoler lærer børn at tælle og bygge med dem. Terapeuter bruger dem i sensorisk integration og fysioterapi, og legelande vælger dem, fordi de tåler intensiv daglig brug.

BlødeSikreHoldbare
Beregn et sæt til dit rum