Udviklingslegetøj i børnehaven: hvad du skal vælge og hvorfor

De første år former alt det, der kommer bagefter: hvordan barnet tænker, hvordan det kommer overens med andre, og hvordan det håndterer frustration. Det meste af det arbejde sker gennem leg, og derfor er valget af, hvad der står på stuen, en pædagogisk beslutning og ikke en indkøbsbeslutning.

»Udviklingslegetøj»er ikke legetøj, der står«udviklende« på. Det er legetøj, der giver barnet et problem at løse, plads til at løse det på mere end én måde og en grund til at vende tilbage til det i næste uge.

Hvad de første år reelt bygger op

Tænkning

At sortere, parre, tælle, få øje på et mønster – det tidligste kognitive arbejde er fysisk. Børn når frem til abstrakte begreber ved først at håndtere konkrete ting, og kvaliteten af det, de håndterer, påvirker, hvor hurtigt de kommer dertil.

Sociale færdigheder

En stue fuld af børn er en konstant forhandling: hvem der starter, hvis tur det er, hvilke regler der gælder i dag. At dele og samarbejde læres i de gnidninger, ikke i en forklaring om at dele.

Følelsesmæssig udvikling

Legen er dér, hvor barnet møder frustration i en størrelse, det kan bære – tårnet vælter, brikken passer ikke, en anden kom først – og lærer, at følelsen går over. Det er svært at arrangere med vilje, men let at sørge for ved at give børn noget, der er en reel udfordring.

Sådan støtter legetøj læringen

Kognitive færdigheder. Godt legetøj stiller et spørgsmål. Hvad passer hvor, hvad holder, hvad sker der så? Børn svarer ved at prøve sig frem, og svar, man er nået frem til på den måde, bliver hængende.

Motorik. At gribe, stable, balancere, bære – finmotorik til små dele, grovmotorik til store. Begge dele tæller, og på de fleste stuer er der masser af det første og for lidt af det andet.

Problemløsning. Mekanismen er at prøve sig frem. Et barn, der bygger et tårn for højt og ser det vælte, har lært noget om balance, som ingen forklaring kan give.

Kategorier, der fortjener deres plads

Byggeklodser og byggesæt

De ser enkle ud og gør mere arbejde end noget andet på stuen.

• Rumlig opfattelse. Når børn håndterer klodser, lærer de om størrelse, form og rumlige forhold – grundlaget for den matematiske tænkning senere.
• Motorik. At gribe, stable og balancere kræver koordination og præcision – den samme slags, som skrivningen senere får brug for.
• Problemløsning. Årsag og virkning, balance, stabilitet – lært ved at afprøve, også ved at vælte tårnet med vilje.
• Fantasi. Klodser er ikke kun tårne. De bliver til borge, skibe, hele byer, og barnet leverer historien.

Puslespil og lærerige spil

• Tænkning. At genkende mønstre, farver og former træner hukommelsen og evnen til at bearbejde information.
• Opmærksomhed. At gøre et puslespil færdigt kræver, at man holder fokus på én ting – en færdighed, som skolen tager for givet, men sjældent lærer børnene.
• Sociale færdigheder. Spil for flere spillere lærer børn at vente på tur og arbejde mod et fælles mål.
• Følelser. At vinde giver selvtillid; at være en god taber er den sværere og mere nyttige lektion.

Kreative materialer

• Selvudfoldelse. Kreative aktiviteter lader børn give deres tanker og følelser en ydre form, og det har betydning for den følelsesmæssige udvikling.
• Øje-hånd-koordination. At trække en perle på en snor, klippe langs en streg – præcisionsarbejde i små doser.
• Opfindsomhed. Et begrænset udvalg af materialer tvinger barnet til at finde på. Begrænsningen er selve pointen, ikke en mangel.

Otte regler for valget

1. Vælg efter udviklingstrin, ikke efter alderen på æsken. Tænk på, hvad barnet arbejder med lige nu.
2. Beslut, hvilken færdighed du køber. Finmotorik, tænkning, samarbejde – legetøj, der skal kunne det hele, kan som regel ingenting rigtig godt.
3. Sikkerhed og holdbarhed først. Giftfri materialer, en konstruktion, der kan tåle begejstring, og ingen små dele til de mindste.
4. Vælg åbent legetøj. Klodser, kreative materialer, hånddukker – alt, der ikke bestemmer, hvordan det skal bruges.
5. Se efter alsidighed. Et godt sæt er et puslespil for en toårig og et byggeprojekt for en femårig. Det bliver på stuen i årevis, ikke i måneder.
6. Sørg for både leg alene og leg sammen. Den ene opbygger koncentration, den anden samarbejde. En stue har brug for begge dele.
7. Kvalitet frem for kvantitet. Få, velvalgte ting slår en fuld hylde. For meget at vælge imellem overvælder i stedet for at berige.
8. Tænk på, hvem der skal rydde op. Et sæt, der tager tyve minutter at pakke væk, holder man stille og roligt op med at bruge.

Hvor de bløde klodser passer ind

Store, bløde klodser opfylder flere af reglerne på én gang: de er åbne, alsidige på tværs af aldre, sikre i selve deres opbygning og hurtige at rydde op, fordi de kan stables. På en stue, hvor der kæmpes om gulvpladsen, er ét sæt, der bliver til en væg, en tunnel, et trin og et roligt hjørne, mere værd end fire stykker udstyr, der hver især kun kan én ting.

Se sættene, eller kig på, hvad andre institutioner bygger med dem.

Kort sagt

Udviklingslegetøj betyder noget i de første leveår, fordi det er de redskaber, børn bruger til at nå de milepæle, som alt andet bygger på. Princippet for valget er så enkelt, at du kan huske det, mens du står med kataloget: færre ting, mere åbne og valgt efter en færdighed, du kan sætte navn på.