Sådan laver du et lille legehjørne, som børn faktisk bruger

Et legehjørne får sjældent sit eget rum. Som regel er det to til tre kvadratmeter i hjørnet af en stue, et børneværelse eller et venteværelse. Det er nok – forudsat at du behandler hjørnet som en designopgave og ikke som det sted, hvor legetøjet ender.

Et godt legehjørne kan tre ting: man kan bevæge sig i det, det kan hurtigt ryddes op, og det kan laves om, når barnet vokser fra det. Sådan får du alle tre ting ud af et lille areal.

Planlæg pladsen

Brug højden, ikke gulvet

Gulvet er den mest værdifulde plads, for det er dér, legen foregår. Alt, hvad der kan komme op på væggen, skal op: hylder, en tavle, lommer til småting, kroge til udklædningstøj. En praktisk tommelfingerregel: under en meter monterer du det, barnet bruger på egen hånd, og over en meter det, en voksen rækker efter.

Vælg ting med to funktioner

I et lille hjørne skal hver ting gøre sig fortjent til sin plads to gange. En kasse, man også kan sidde på. En sækkestol, man både sidder i og vælter. En måtte, der kan rulles sammen til en pølle. Ét møbel mindre giver en halv meter mere gulv.

Tænk oprydningen ind fra starten

Et hjørne, der ikke kan ryddes op på tre minutter, holder man op med at bruge inden for en måned. Åbne kasser frem for æsker med låg, ét sted til hver slags ting, i en højde, barnet kan nå. Oprydningen skal være en del af legen, ikke en straf bagefter.

Det skal der være i hjørnet

Noget at klatre på

Selv en lav konstruktion – to trin og en platform – giver barnet noget, som intet legetøj på gulvet kan: et nyt perspektiv og arbejde for hele kroppen. På lidt plads er elementer, der kan skilles ad, når de ikke bruges, deres plads værd.

Et hjørne til rolleleg

Et køkken, en butik, en lægeklinik – det behøver ikke at være et færdigt møbel. En kasse, et par rekvisitter og en aftale om, at det her er disken, er nok. Jo mindre bogstaveligt udstyret er, jo længere bliver barnet ved med at lege med det.

Et sted at sidde og læse

Puder, et tæppe, en kurv med bøger. Der bør altid være én aktivitet i hjørnet, der kræver ro – så barnet har et sted at geare ned.

Et sæt klodser, der er store nok til at bygge med

Det er det element, der arbejder hårdest pr. kvadratmeter. Et sæt store, bløde klodser er først en væg, så en tunnel, så et trin, og om aftenen står det igen op ad væggen som en stabel. Det har ingen fast plads i indretningen, for dets plads skifter hver dag.

Sikkerhed på lidt plads

I et trangt hjørne afhænger sikkerheden af tre ting:

• Et blødt gulv. En skummåtte eller et tæppe med underlag. Ikke for at barnet aldrig skal falde – det kommer det til – men for at faldet ikke gør noget.
• Alt højt fastgjort til væggen. En reol, som et barn kan trække ned over sig, er den alvorligste fare i ethvert legehjørne. Væltesikring – uden undtagelse.
• Ingen hårde kanter inden for rækkevidde. Møbelhjørner, fremstående håndtag, skarpe kanter i hovedhøjde. På et lille areal har barnet mindre plads til at bremse, så fejlmarginen er mindre end i en stor sal.

Det skal du undgå

• Fyld det ikke op. Et hjørne, der er fyldt 100 %, er et hjørne, hvor man ikke kan bygge noget. Lad noget af gulvet være frit – det er ikke spildt plads, det er pladsen, der skal leges på.
• Monter ikke alt fast. Børn udvikler sig hurtigere, end udstyret slides. Det, der kan flyttes, overlever tre interesseskift; det, der er skruet fast, overlever ét.
• Køb ikke efter tema. Et piratsæt er et piratsæt. Et neutralt sæt er pirater, så et hospital, så en garage.

Kort sagt

Et lille legehjørne har ikke brug for flere kvadratmeter – det har brug for færre ting og bedre beslutninger. Højde frem for gulv, flere funktioner frem for færdige sæt, fri plads frem for fyld. Resten ordner sig selv, for barnet indretter hjørnet på sin egen måde, hvis du giver det lov.

JollyHeap-klodserne er lavet til netop de forhold: lette nok til, at barnet selv kan flytte dem, bløde på alle kanter og holdt sammen af magneter, så ét sæt rækker til mange forskellige opstillinger. Se sættene, eller hent inspiration i færdige byggeidéer.